Fra Volvo 210 til Jaguar SS 100 Replica DEL 1

Skrevet d.20. marts 2011

Preben Jacobsen er denne uges gæsteblogger, og vil i en kortere serie fortælle om hvordan han i løbet af 4½ år, fik forvandlet en Volvo 210 til en Jaguar SS 100. 

God Fornøjelse

Mvh.

Autosnak


Hvorfor denne artikel?
 
Grunden til at jeg har lavet denne artikel er at vise hvad 

jeg har brugt 4 ½ år af min fritid til fra 1991 til 1996, og samtidig håbe at andre med samme interesse, vil få blod på tanden til at forsøge sig med noget tilsvarende. 
Den færdige bil er en replica af en SS 100 fra 1937, bygget på en Volvo 210 chassi (Duett), med Volvo B 20 motor og M40 gearkasse. Tandstangstyrtøj fra Volvo 240. 
Samtidig er det en fascinerende tanke at det formentlig er det eneste eksemplar i hele verden, med denne sammensætning, bygget af en mand med hjælp af venner. 
Min erfaring for at starte et projekt som dette er, at jeg altid har skruet på mine biler, som altid har været Volvo, samt at jeg har totalrenoveret en Volvo P 1800 årg. 1964, samt ombygget en Volvo 145 årg. 1973.
 
Baggrund
 
Baggrunden for at starte på et projekt som dette er, at jeg sammen med en god ven og kammerat Tommy Mørch, der har de samme interesser som mig, hvilket er biler og radiostyrede

KitCar

 modelfly, havde snakket meget om at det ville være spændende at bygge vores egen bil og få den godkendt af Statens bilinspektion. Tommy, som er uddannet mekaniker, havde en del erfaring med bilinspektionen, idet han tidligere havde ombygget en Morris Minor fra en lukket til en åben bil, og fået det godkendt. 
Efter at have ferieret en del i England , hvor jeg studerede de mange specialbiler der kører rundt, både originale men også mange kit-kars, som i denne sammenhæng havde min største interesse, faldt valget på SS 100 fra 1937, da den havde de ting i sig som appellerede til mig, størrelsen, en tosædet åben bil, nogle flotte linier, samt at den så overkommelig ud at bygge. 
Efter at have snakket med Tommy om det blev vi enige om at det skulle være den.
 
Indledende manøvre
 
Vi skulle nu finde en donorbil at bygge  på, da vi ikke havde forestillet os at bygge hele bi
len, kun karossen. Valget var ikke særligt svært , da det skulle være nemt at få fat i, små penge, og nemt at reparere efterfølgende. 
Volvo 210 duett havde det hele, samt at vi begge to havde en del erfaring med Volvo og den's overskuelige mekanik, og at akselafstanden og sporviden er næsten identisk med SS 100. 
Vi skulle også have noget at arbejde ud fra, nogle tegninger eller skitser med nogle mål på. 

Ole Sommers private automobilmuseum

Tommy havde fundet ud af at der var to eksemplarer af SS 100 i Danmark, den ene stod i Nærum på Ole 
Sommer's private automobilmuseum, som er placeret oven på hans Volvo forretning. Dette var ganske belejligt, idet det ikke var så langt fra hvor vi bor. 
Ole Sommer var ikke tilstede da vi kom, men vi fik snakket med en anden kompetent person som vi forelagde vores projekt med spørgsmålet om vi måtte tage nogle mål på bilen. Han har måske tænkt at vi var lidt skøre, men det at vi havde valgt Volvo som donorbil, gjorde måske udslaget til at vi fik tilladelse til at tage alle de mål vi skulle bruge. 
Udover skitserne, købte vi en model i skala 1:18 af en SS 100 årg. 1937, så vi havde noget at kigge på som vi kunne vende og dreje, desuden havde jeg en del billeder og salgsmateriale af flere forskellige SS 100 kit kars, fra mine ferier i England. 
Tommy's erfaring fra hans Morris Minor projekt, om at man altid bør forelægge enhver konstruktiv ændring for bilinspektøren, 
benyttede vi os også af i denne situation. Han syntes det var et spændende projekt, og hvis vi havde spørgsmål undevejs skulle vi bare kontakte ham igen. 
På et tidspunkt hvor rammen til karrossen var færdig, var der flere spørgsmål som stødte sig på, jeg ringede til bilinspektøren og forelagde ham problemerne, dagen efter om formiddagen stillede han 
op i min garage hvor vi gennemgik problemerne, og han kom med forslag til hvordan de kunne løses, uden dog på nogen måde at have godkendt noget som helst.
 
Anskaffelse af donorbil
 
Da vi havde besluttet at vi ville bygge en bil hver, skulle vi jo også have fat i to eksemplarer af Volvo 210 duett, gerne i så ringe stand at de ikke kunne genopbygges, men alligevel så rammen stadig var tilstede. Volvo 210
Den ene en årg.67 måtte vi betale 1000 kr. for, den kunne til gengæld køre hjem selv. Den anden en årg. 65 kostede to flasker Gammel Dansk, den ene til ham som forærede os bilen, den anden til ham som kørte den hjem for os, den kunne nemlig ikke køre, da den havde stået stille i fem år. Efter at den var kommet hjem kunne jeg ikke dy mig for at skulle ud og pille ved det gamle vrag som nu stod og blomstrede i min indkørsel. 
Batteriet var helt kaput, det ville ikke tage imod strøm da jeg satte det til opladning, jeg prøvede at vende polerne om hvorefter der lød et knald nede fra batteriet, da jeg sluttede kablerne rigtig på igen begyndte det at tage imod strømmen. 
Efter at have stået til opladning i et døgn, drejede jeg på nøglen og motoren sprang i gang promte som om den lige havde været ude og køre, efter et kort øjeblik snurrede den lystigt som en B 18 motor skal gøre.
 

Læs mere i del 2

  • Abonner
  • |
Skrevet d. 22-03-2011 kl. 17:24

God artikel, glæder mig til anden del.

  • Abonner
Skrevet d. 20-04-2011 kl. 04:53

Jeg glemte helt at spørge om hvordan du kom igang med at lave din første KitCar?

Jeg kunne godt selv tænke mig at lave en kitcar migselv (har ikke fundet ud af hvilken model eller hvilket mærke), men jeg er lidt på bar bund hvordan jeg kommer i gang. Du lavede alt fra bunden, men ved du om man kan få en form for byggesæt, hvor f.eks. rammen er lavet?

  • Abonner
Skrevet d. 27-04-2011 kl. 00:57

Den bil jeg har bygget og som indlægene handler om er ikke en KitCar, en kitcar er et byggesæt til en bil som mekanisk er baseret på delene fra, som regelen en bestemt bil feks. Ford. I England kan man købe en ramme som passer til det byggesæt som du evt. ønsker at købe. Alt kan købes i England og importeres til Danmark uden begrænsning, det er først når bilen skal have plader på at Skat's store hammer falder.

Preben

Point: 15
  • Abonner
Skrevet d. 27-04-2011 kl. 17:14

Hej Preben,

Du udstillede lige min viden omkring hjemmebyggede biler (Er det, det korrekte utryk?) og kitcars smiley.

Tak fordi du fik forklaret begrebet for mig, jeg er sikker på at der er andre som heller ikke kendte til forskellen.

  • Abonner
Skrevet d. 27-04-2011 kl. 19:29

Tak Preben for rettelsen,

Jeg troede faktisk også det var en kitcar, selv hvis den var bygget på en eksisterende bil.

Philip

Point: 500
  • Abonner
Skrevet d. 29-04-2011 kl. 00:14

Hej

Det var ikke for at udstille nogen, blot for at forklare den store forskel der er i at hhv. samle en kitcar og bygge en fra bunden, og vi snakker selvfølgelig kun om karossen da begge typer bruger mekaniske dele fra andre biler.

Preben

Point: 15
  • Abonner
Skrevet d. 19-05-2011 kl. 18:09

Hej Preben,

Er du uddannet automekaniker, eller har du bare altid haft en interesse for at reparer og bygge biler?

Jeg spørger også kun for at høre, hvordan du har tilegnet dig alt den viden, til ombygge en bil som du har gjort med Jaguaren?

PeterS

Point: 128
  • Abonner
Skrevet d. 25-05-2011 kl. 23:57

Hej Peter

Undskyld ventetiden jeg har været lidt fraværende den sidste tid.

Jeg er bygningsmaler og har altid haft lyst til at have noget mellem hænderne, pille rode rave som en kammerat siger, og så kommer indsigt og viden af sig selv, men jeg har ikke kunnet bygge bilen uden en masse mennesker's hjælp.

Preben

Point: 15
  • Abonner
Skrevet d. 22-06-2011 kl. 00:04

Hej

Jeg har et par spørgsmå om dit projekt

 

Hvordan fik du din duett godkendt med anslåede 140hk, når man under normale omstændigheder ikke kan få godkendt mere end 82hk? Har du evt. nogle papire man kan få "agtindsigt" i?

 

Går selv og roder med nogle lignende planer

 

Du kan evt. svare på min mail; [email fjernet]. hvor vi evt. kan udvæksle telefon nr. til en hyggelig snak om Volvoer

 

Mvh Rasmus Brynk

Rasmus Brynk

Point: 1
  • Abonner
Skrevet d. 22-06-2011 kl. 17:37

Hej Rasmus,

Jeg vil bare lige anbefale dig at fjerne din email når du har fået kontakt med Preben, da du ellers vil kunne få mere spam på din email (Robotter som crawler internettet igennem for email adresser).

Mvh.

Philip

Philip

Point: 500
  • Abonner
Skrevet d. 12-01-2012 kl. 21:23

Hej Preben,

Det er en utrolig flot bil, jeg ville ønske jeg kunne lave noget ligende, men tror desværre ikke jeg vil få så meget tid af kæresten til sådan et projekt :)

Ejer du stadig bilen eller er den solg, og hvis du solgte den, hvordan var det så, nu når du havde lagt så mange timer i bilen?

Martin

Point: 36
  • Abonner
Skrevet d. 13-01-2012 kl. 09:37

Hej Martin

Tak for de pæne ord, nej jeg ejer ikke bilen mere, jeg solgte den for ca. 10 år siden da jeg skulle igang med et nyt protjekt. Det var ikke så sjovt da ham der købte den kørte afsted med den til Jylland, den er senere kommet til Sjælland hvor jeg har set den til et træff og snakket med ham der har købt den.

Hilsen Preben

Preben

Point: 15
  • Abonner
Skrevet d. 14-01-2012 kl. 23:59

Jeg troede ikke det var så langt tid siden du havde lavet bilen. Har du haft lignende projekter siden du solgte bilen, eller lader du op til næste projekt?

Martin

Point: 36
  • Abonner
Skrevet d. 18-01-2012 kl. 15:50

Hej Martin

Nej jeg har ikke lavet noget lignende og har ikke planer om et nyt protjekt, det er et kæmpe arbejde at bygge en bil fra bunden, jeg er godt nok gået på efterløn så jeg kunne godt finde tiden men lysten og pengene er der ikke.

Hilsen Preben

Preben

Point: 15
  • Abonner

Du skal være logget ind for at svare

Har du ingen konto, kan du hurtigt oprette en konto.

ELLER

Login med din AutoSnak.DK konto

Opret ny tråd

Har du ingen konto?